Brug af store græssere til at forbedre biodervisiteten (mangfoldigheden blandt dyr og planter) i naturen, er blevet mere og mere populært blandt ejere eller forvaltere af store naturområder. Dyrene er, gennem deres fødevalg, forskellighed i afgræsnings form og udskillelse af gødning med til at regulere og stimulere plante og insektlivet.
Der bruges oftest forskellige kraturtyper (ofte Galloway eller Skotsk Højland) og hårdføre heste (Oftest Islandske heste, Konik eller Exmore Pony).
Enkelte steder også Europæisk Bison og vildsvin.
Naturpleje med dyr er et emne som mange steder sætter sindene virkelig i kog.
Lad det dog være slået fast, at Dyrevelfærdsloven også gælder disser dyr, og at de (som alle andre dyr) aldrig må udsættes for unødig lidelse.
Diskussionerne er ofte  voldsomt polariserede.
Modstanderne af naturplejedyr leder dagligt, efter bare de mindste antydninger af sager, hvor der kan rejses kritik. Problemet er bare at mange af disse sager er styret af følelser, hvor dyrene ikke udsættes for andre påvikninger end dem der opleves hos rideheste på stald. 
Ved at angribe alt og alle, ud fra følelses agumenter ( jeg synes det er for dårligt---) bliver politikkere og andre medhørere så bombarderet af menningsløse små, eller ligegyldige sager, at de vigtige og kritisable sager overhøres / ses. Trist for dyrene. Måske kunne man vise eksempler på projekter der rent faktisk er fine og hvor dyrene trives fint. Til inspiration for de projekter hvor det ikke fyngere. Og tro mig: Der er mange gode eksempler, men også nogle hvor vi ikke kan være bekendt at tillade forholdene. 
Diskussionerne burde nuanceres men i stedet kommer det til at minde om lyder i en kalkunstald. 
 

Der er flere lokale projekter og det er, desværre for mange en ukendt mulighed for at se heste leve under "vilde" forhold på Lolland og Falster.
De fleste steder lever dyrene med absolut minimal indgriben fra mennesker.
De fodres de fleste steder ikke rutinemæssigt (nødfodring er dog forberedt til hårde vintre, år med ringe reserver i naturen eller, hvis vi vurderer at vægtabet bliver for stort.) Dyrene taber sig naturligt i perioder med mindre tilgængeligt foder, og fordi de samtidig bevæger sig meget mere for at æde, men det er altid mennesket der er ansvarlig for at gribe ind, hvis vægttabet bliver ufysiologisk og går fra vægttab til afmagring (patologisk tilstand).
Dyrene lever naturligt i en flok på naturens betingelser, men overvåges selvfølgeligt hver dag af en eller flere opsynsmænd.
Ifølge dyrevelfærdsloven er der, som hovedregel kun et lovpligtigt tilsyn af en dyrlæge (dyrene skal dog tilses dagligt) men næsten alle steder suppleres med flere besøg i de perioder der kan være hårde for dyrene.
Det er vigtigt at understrege at dyrlæge altid skal inddrages i tilfælde at sygdom blandt dyrene.
 

Se feks her:
Galloway i December
Vandbøfler i December
Unge Exmore i Decembe
Konik samles til eftersyn i boks mm. i November

Dyrevelfærd i Naturpleje: Se denne glimrende film med bla. Dyrlæge Randi Worm. Besvarer mange spørgsmålpå området.

På Lolland er de vilde heste at finde på Saxfjed Hyllekrog og Hempelfondens arealer (Saxfjed Vildmark), på Sydlolland. Tryk her
Disse heste er af Racen Exmore og er ejet af Fugleværnsfonden under DOF, samt en privat dyreholder. Se mere på DOF hjemmeside.

På Falster kan du se heste af racen Konik. De findes i Bøtø Naturskov og er ejet af Guldborgsund Kommune. Se mere her og her.

Andre projekter (som ikke er Rewildingprojekter, men naturplejeprojekter, hvor man ikke går lige så ekstremt og ideologisk til værks) kan, her i nærheden, følges  på Knudhoved Odde, og Næstved militærtærren samt på steder som Feddet, Rosenfeldt, Oremandsgaard, Røsnæs, Rørvig, Korevlerne, Bjergene i Odsherred osv.

Tag en tur forbi og se de flotte dyr.

LÆS MERE HER.